Vi er nomineret til EY Entrepreneur Of The Year

03.09.2018 / Vi er stolte over at være nomineret til dettes års EY Entrepreneur Of The Year. For ikke alene er det en af verdens mest anerkendte priser til entrepreneurer, der har evnet at skabe succesfulde, ekspanderende og dynamiske virksomheder. Det er også en pris, der værdsætter virksomheders ledelse, værdier og samfundsmæssige sigte i ligeså høj grad som deres økonomiske udvikling. Det handler om deres grundlæggende vision, og netop derfor er vi stolte over nomineringen.
   
For vi tror på værdien af at overskride arkitekturens traditionelle, kunstneriske form og i stedet bringe den i spil som en katalysator for at forandre og forbedre, hvordan vi alle bor, lærer og arbejder – og alt det ind imellem. Vi gør derfor en dyd ud af at dokumentere effekten af vores arkitektur. En effektfuld dokumentation, hvor vi viser arkitekturens betydning for at udvikle organisationer og samfund og samtidig får mulighed for at løfte værdifuld viden ind i udviklingen af fremtidige projekter.
    
Læs mere om EY Entrepreneur Of The Year