Første spadestik til Vrå Skole og Børnehus

04.04.2019 / Hjørring Kommune satte onsdag den 3. april spaden i jorden til det største egenfinansierede byggeri i kommunens historie, Vrå Skole og Børnehus.
   
Sammen med JaJa Architects har vi tegnet Vrå Skole og Børnehus, der kommer til at ligge i direkte forlængelse af Idrætscenter Vendsyssel. Skolen og børnehuset vil tilsammen rumme 10.000 kvadratmeter, og unikt for projektet er måden, hvorpå den omgivende skov vil blive bragt i spil som et karaktergivende element inde såvel som ude. Det er på den måde et projekt med høje bæredygtige ambitioner, hvorfor det også forventes at blive DGNB guld-certificeret.
  
”Lige her skal vi bygge skole, børnehave, vuggestue, legestue for dagplejen, musikskole, ungdomsklub, bibliotek og idrætshal. Vi skal bygge et samlingssted for alle i Vrå. Vi har gjort klar til det i tre år, og nu går vi i gang,” fremhævede Mai-Britt Beith, formand for børne,- fritids- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune, i sin tale forud for spadestikket til skolen, der, når den står færdig i 2021/2022, vil rumme 500-600 elever, mens Børnehuset vil rumme 170 børn i alderen 0-6 år.
  
Læs mere om Vrå Skole og Børnehus