DR fortæller om Kulturværftets fantastiske forvandling

27.09.2018 / Anders Tyrrestrup, partner i AART architects, havde forleden fornøjelsen af at vise tv-vært Ane Cortzen rundt på Kulturværftet i Helsingør. Det skete som optakt til tredje sæson af tv-programmet Fantastiske Forvandlinger på DR K, hvor Ane Cortzen endnu en gang tager på en arkitektonisk rejse til verdens mest fantastiske bygninger, som har fået nyt liv uden at miste ånden fra det, de engang var bygget til.
  
Kulturværftet bliver omdrejningspunkt for et af afsnittene. For det gamle skibsværft har undergået en gennemgribende forvandling og fremstår i dag som et mangfoldigt kulturcenter, der tiltrækker mere end 700.000 besøgende om året. Ikke alene har det revitaliseret Helsingør havnefront med respekt for byens værftshistoriske ånd. Det har også skabt helt nye muligheder for udviklingen af Helsingør som en moderne, kulturbærende by.
  
Læs mere om Kulturværftet
  
Læs mere om Fantastiske Forvandlinger