AART kaster nyt lys over historisk ejendom i Aarhus

20.04.2018 / Freja ejendomme har sat en hel karré i Willemoesgade i Aarhus til salg i samarbejde med Sadolin & Albæk. Som en af fire indbudte arkitektvirksomheder har vi deltaget i parallelopdraget, hvor vi har givet vores bud på, hvordan karréen kan transformeres, og nye bygninger tilføjes i smukt samspil med stedets historiske kvaliteter. Det hele med sigte på at skabe et levende og lokalt forankret boligområde og dermed forberede salget af den historiske ejendom i den populære bydel Trøjborg – og interessen blandt danske og internationale investorer er allerede stor.