Robust

I samarbejde med Fagerhult har vi udviklet læselampen Robust. Læselampen er udviklet parallelt med byggeriet af Østfold Sygehus i Norge specifikt udviklet til sengestuerne på psykiatrisk afsnit. Et til tider hårdt miljø, hvor skarpe kanter og vedhæng kan være til fare for patienter og personale. Det runde kugleudsnit tager højde for dette og skaber en ikke-institutionel udstråling.
 
Læselampen understøtter de nyeste ønsker og teorier om mere hjemlig, mindre stressfremkaldende og dermed helende arkitektur. LED giver samtidig et behageligt og funktionelt lys samt minimal varmeoverførsel til skærmen. Hele skærmen og derved lyset kan drejes i begge retninger og giver fuld fleksibilitet i brug. De enkle og funktionelle kvaliteter gør læselampen anvendelig i miljøer, hvor robusthed er påkrævet.