Parkeringshus

Det to en halv etagers parkeringshus indeholder 338 parkeringspladser og tilbyder optimale oversigts- og manøvreforhold, således at kødannelser ved ind- og udkørsel undgås. Tryghed og overskuelighed er vægtet højt i designet af parkeringshuset, som har rumligt, udlagte parkeringsbåse, manøvrearealer, kørebaner og ramper. Dertil kommer et grafisk wayfindingkoncept, der giver et optimalt overblik og skaber tydelige gangforbindelser ind og ud af parkeringshuset.
 
Parkeringshuset er således præget af et åbent og trygt parkeringsmiljø med rigeligt dags- og kunstlys, godt udsyn til omgivelserne og godt overblik på etagerne. Parkeringshuset tilpasser sig derudover nænsomt stedet, samtidig med at dets materialer harmonerer med det eksisterende hospitalsbyggeri. Med sine tegllameller og begrønnede base fremstår facaden let og åben og udtrykker en klar materialeholdning. Udover det eksisterende hospitalsbyggeri tager parkeringshuset også hensyn til miljøet, idet et integreret solcelleanlæg skaber et fuldt ud energineutralt parkeringshus.

Parkeringshuset er designet med udgangspunkt i “One way parking" – et enkelt og effektivt flowkoncept med én vej ind, én vej rundt og én vej ud.