Mushroom

Mushroom er en moderne fortolkning af det klassiske refugium. Her smelter funktion og æstetik, inde og ude, sammen i ét karakterfuldt greb.
 
Inspireret af den omkringliggende natur er refugiets gulv, loft og kerne udformet i massive fyrretræsplanker. Samspillet med naturen kommer også til udtryk i kernens indre, hvor toilet- og baderummet er beklædt med natursten. I det centrale 'supermøbel', som udgør kernen, er endvidere indbygget opbevaringsplads, senge, hemse, køkken- og spisebord samt et ildsted.