Light cave / Eventdesign

Light Cave er specialdesignet til kulturhuset Hermans i Tivoli Friheden. Som en lysende hule vil Light Cave frem til 2015 danne ramme om Aarhus Festuges Internationale Natkabaret, hvor lysprojektioner vil skabe oplevelsen af en lysende hule i konstant forandring ved at variere fra intimt og afdæmpet til forførende og farvestrålende. Det unikke rum- og eventdesign er udviklet i samarbejde med Proshop Europe og Aarhus Festuge, og det skulpturelle loft er baseret på et gridformet rig-system, der er loftnedhængt og påmonteret 4 RGB LED lamper for hver kvadratiske kassette. Lamperne belyser de nedhængte kassetter, som er fremstillet af sammensyede molton-stofbaner.