Frame

Frame er designet i samarbejde med Flexys som en moderne pergola med et stringent, arkitektonisk udtryk kombineret med varme materialer og skyggedannende lamelstrukturer. Designet som en moderne pergola rummer Frame en enkel, kubisk struktur, samtidig med at den giver mulighed for en opbygning med et mere klassisk pergola udtryk.
 
En enkel rammestruktur er det grundlæggende element i konceptet. Kombinationen af rammer stabiliserer ikke alene Frame. Den skaber også et fleksibelt system med mange funktioner og variationsmuligheder. Optioner som lukket tag, sidebeklædning, integreret bænk og udhæng sikrer, at Frame i sit udtryk og funktionalitet kan anvendes til mange formål.