Musholm nomineret til international pris

29.04.2016 / Musholm er nomineret til WAN Sport in Architecture Award 2016, der hædrer verdens bedste stadiums og sportscentre. Musholm vækker dermed endnu engang international interesse og anerkendelse for at udfordre den vante tanke om tilgængelige arkitektur og give mennesker uanset handicap mulighed for aktive og attraktive ferieoplevelser.
 
”Det er et fremragende projekt. Det er smukt integreret i landskabet, og som et sted for mennesker med handicap gør det lige præcis, hvad det skal og på elegant vis,” fremhæver juryen om Musholm.
 
Juryen bestående af internationalt anerkendte arkitekter har gennemgået alle indsendte projekter, som i første omgang blev skåret ned til 28 longlistede projekter og nu til syv nominerede projekter. Vinderen af den prestigefulde, internationale arkitekturpris offentliggøres den 3. maj af World Architecture News.
 
Læs mere om Musholm