AART skal tegne nyt sygehus i Oslo

31.01.2018 / AART er med på projektteamet, som Helse Sør-Øst RHF har udpeget til at tegne det nye Aker sygehus i Oslo. Visionen med sygehuset er at omsætte 110.000 kvadratmeter til morgendagens humane og højt specialiserede sundhedstilbud. Hos AART har vi allerede en markant portefølje af sygehusbyggerier, og sammen med resten af teamet bestående af Nordic, Cowi, Norconsult, Bjørbekk Lindheim og Metier OEC AS trækker vi på Nordens største erfaring inden for sygehusbyggeri. Vi ser derfor frem til et perspektivrigt samarbejde med sigte på at skabe morgendagens helbredende muligheder for Helse Sør-Øst RHF og Oslos mange indbyggere.