AART skal tegne nyt nationalt rostadion

07.04.2017 / Vi har vundet konkurrencen om at tegne Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø. Sammen med E+E Arkitekter, LIW Planning and Viggo Madsen Rådgivende Ingeniører som underrådgivere ser vi frem til at realisere visionen om at skabe et rostadion i international særklasse. Et rostadion, som skaber nye muligheder for både eliten og bredden i smukt samspil med den storslåede beliggenhed med vand og skov til alle sider.
  
"Roning, kano og kajak er idrætsgrene, hvor Danmark er blandt de bedste i verden. I dag fejrer vi en stor milepæl i et fælles og mangeårigt ønske om nye, unikke faciliteter til både breddeidrætten og elitemiljøet her ved Bagsværd Sø. Det er et flot projekt, som rækker ud til hele hovedstadsregionen," udtaler Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune og formand for Team Danmark.
  
Læs mere om det nye nationale rostadion