AART prækvalificeret til at tegne klimafyrtårn

23.03.2018 / Vi står i spidsen for et af de i alt fem totalrådgiverteams, der er prækvalificeret til at tegne Klimatoriet på Lemvigs havnefront – et populærvidenskabeligt klimacenter, der kommer til at stå som et fyrtårn for udvikling og formidling af klimaløsninger på både nationalt og internationalt niveau. Med anmodninger fra hele 20 teams har interessen for at deltage i konkurrencen været enorm. Vi er derfor stolte af at være kommet gennem nåleøjet og ser frem til et perspektivrigt samarbejde med vores team bestående af MOE, Vega og Expology som underrådgivere. Vi afleverer vi vores forslag i maj, hvorefter vinderforslaget vil blive udpeget, og klimacentret vil tage form frem til 2020, hvor det forventes at stå færdig.