AART architects modtager miljøpris

05.09.2016 / Fredag den 2. september modtog vi Energy Globe Award ved en prisceremoni på den østrigske ambassade i København. Prisen er verdens største og mest prestigefulde pris inden for miljømæssig bæredygtighed og uddeles hvert år til projekter nationalt og globalt. 2000 projekter fra hele verden var i år indstillet til prisen, hvor vi blev udpeget som "National Winner of Norway" for Inspiria Science Center – et lærings- og oplevelsescenter syd for Oslo, hvor skolebørn kan lege sig til viden om miljø og energi.
  
Læs mere om Inspiria Science Center