AART architects indvier Voss Videregående Skole

24.11.2016 / I samarbejde med Nordic har vi tegnet den nye Voss Videregående Skole – en 11.500 m2 erhvervsskole, hvor rum til praksis og faglig fordybelse møder det smukke landskab i Voss i hjertet af Fjord Norge. Et landskab med søer og fjelde, som har inspireret til skolens design og arkitektur ud fra tanken om at stimulere elevernes evne og lyst til at lære.
 
”Skolen er tænkt og tegnet, så den udnytter udsigten og dagslyset fuldt ud. Med sine forskudte bygningslænger strækker den sig ud mod landskabet, samtidig med at et indre fællestorv trækker landskabet dybt ind i skolen – som et lyst og levende læringslandskab, der flyder tværs gennem skolen i forskellige niveauer,” fortæller Thomas Pedersen, arkitekt og leder af vores norske afdeling.
 
Læs mere om Voss Videregående Skole