AART architects flytter til Aarhus Ø

27.02.2017 / Efter 10 gode år på Aaboulevarden flytter vores kontor i Aarhus til Pakhusene på Mariane Thomsens Gade 1C på Aarhus Ø. Fremover vil vi have til huse på øverste etage af Pakhusene med udsigt over byen og bugten, ligesom vi selv har tegnet de nye fysiske rammer, så de sætter kursen for vores arbejde og ambitioner som en professionel rådgivningsvirksomhed.
 
Med det nye kontor får vi således endnu bedre rammer for at dele og udvikle viden, ligesom det tætte naboskab med de øvrige virksomheder i Pakhusene giver mulighed for nye former for netværk på tværs af fag og brancher. Læg dertil Pakhusenes rå referencer til havnens gamle pakhuse og beliggenhed derude, hvor byen møder bugten, og du har et kontor med både udsigt og indsigt. Et kontor med en helt særlig AART-identitet.