AART architects er i spil til Bispebjerg Hospital

18.12.2014 / Sammen med Cowi, Nordic, CCO og Mariane Levinsen Landskab har vi vundet første fase i konkurrencen om det nye akuthus til Bispebjerg Hospital. Tre teams er gået videre til anden fase i konkurrencen om fremtidens akuthus.
 
”Opgaven er på mange måder udfordrende. Vi har især hæftet os ved de forslag, som kommer tættest på at rumme den svære balance mellem et moderne hospital med optimal funktionalitet og et fredet hospital med en 100-årig historie,” fortæller formand for dommerkomitéen, regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj fra Socialdemokraterne.
 
Syv teams deltog i første fase af konkurrencen, og i anden fase er vi oppe i mod C.F Møller og KHR/KWR-konsortiet. Det endelige vinderforslag bliver offentliggjort i slutningen af sommeren 2015.