Erfarne projekterende arkitekter og konstruktører

Med Stavanger Universitets Sjykehus, Vikingtidsmuseet, Sjukehuset Nordmøre Romsdal, Gamle Bergen Museum og flere andre spændende og komplekse projekter i pipeline har vi travlt på vores kontor i Oslo. Vi søger derfor 5-6 nye arkitekter og konstruktører med projekteringserfaring, der kan supplere vores i forvejen dygtige medarbejderstab i Oslo. 
 
Hos AART architects brænder vi for at skabe arkitektur af international klasse med en unik kombination af indlevelse og innovation. Har du samme passion og drivkraft, så giver vi dig muligheden for at bruge dine faglige kompetencer i tæt samarbejde med engagerede kollegaer. De kommende år vil opgaverne særligt være skitsering og projektering på Stavanger Universitets Sjykehus og Sjukehuset Nordmøre Romsdal, så det er en fordel, hvis du har erfaring med helseprojekter. 
 
Vores norske kontor er lige nu midt i en spændende udvikling med vækst, høj faglig udvikling og i løbet af efteråret ny adresse i Oslo. Du kan derfor være med til at sætte dit både faglige og personlige aftryk på virksomhedens udvikling. 
 
Dine kvalifikationer og kompetencer
• har minimum 5-8 års erfaring med projektering og meget gerne mere.
• behersker Revit eller tilsvarende BIM program.
• gerne erfaring med helseprojekter. 
• trives med at løse komplekse problemstillinger og skabe struktur. 
• evner at arbejde selvstændigt i et stort team.
 
Praktisk information
Tiltrædelse snarest muligt eller i løbet af efteråret. Gode løn- og ansættelsesvilkår.
 
Har du spørgsmål vedrørende stillingerne som arkitekt eller konstruktør, er du velkommen til at kontakte team- og projektleder Jimmy Richter Lassen på jrl@aart.dk eller +45 2629 9250.
 
Vi afholder løbende samtaler, så ser du spændende muligheder i jobbet, så send din ansøgning vedlagt portfolio eller andet relevant materiale hurtigst muligt - og senest den 25. september 2017 til norway@aart.dk.